Mauritius er det ideelle sted at tage familien med på ferie. Dette er den vidunderlige ø af flere årsager. For det første er Mauritius en endnu forholdsvis uforstyrret perle, som endnu ikke er blevet overrendt af ivrige turister. Dette giver stedet et præg af autenticitet, ro og naturlighed. Her er der mulighed for rent faktisk at iagttage lokalbefolkningen, imens de agerer naturlig og fører uforstyrrede liv. Det er også muligt at opleve dyre- og planteliv som det oprindeligt har set ud, ikke i en kunstig konstruktion skabt af turistindustrien.
For det andet, så har Mauritius ganske vidunderlige strande. Rejser du med familien, så er gode strande helt sikkert en stor prioritet for dig. En strand er nemlig et sted, som kan samle alle dele af familien. Typisk vil der nemlig være noget at lave for alle i alle aldersgrupper. De mindre børn kan lege i sandet og soppe, de ældre kan boltre sig i bølgerne, og de helt voksne kan slikke sol og nyde en afkølende dukkert når trangen kommer over dem. På Mauritius er der heller ikke langt til kølige drinks og friske is, når solen bliver for krævende og skarp.
Det skal du se på Mauritius
Mauritius er et sted, som både kulturelt, naturmæssigt og madmæssigt har virkelig meget at byde på. For eksempel er der rig mulighed for at se på og svømme med delfiner. Dette er noget, som rigtig mange mennesker drømmer om, og kun få kommer til at prøve. En af de virkelig gode ting ved delfinsafari på Mauritius er, at delfinerne kan opleves i deres naturlige miljø frem for i fangenskab. Dette giver en bedre oplevelse og samtidig også en renere samvittighed.
På den mere kulturelle side er Mauritius spækket med hinduistiske templer. Disse templer er rent arkitektonisk og kulturelt enormt imponerende og fascinerende. Her er det muligt at se og tilbede hinduismens mange, mange guder. Det er også muligt at observere troende lokale, som kommer til helligdommene for at bede og for at ofre. Nogle af de mest kendte templer er Ganga Talao og Pere Laaval’s Shrine. Ud over templerne kan det også anbefales at besøge Crystal Rock, som er en klippe, som befinder sig næsten svævende i vandoverfladen. Denne klippe er et imponerende syn, og det omgivende hav og strand et fantastisk sted fat opholde sig i mange timer ad gangen.